Vi søger en barselsvikar til Strib Dyreklinik

Vi er en mindre klinik med 1 dyrlæge og 3 veterinærsygeplejersker og 1 elev, hvoraf 1 nu skal på barsel.

Vi er en lille dyreklinik hvor vi er lokale i den bedste mening: vi kender vores kunder og de kender os, der er mange smil og glade besøg hver dag. Vores grundfilosofi er at vi behandler alle som vi selv gerne vil behandles.

Vi samarbejder med Fyns Internat under Dyrenes Beskyttelse, og ser den vej, mange af deres dyr.


Vi fik i december bookingsystemet Provet Cloude og har derudover et managementsystem, hvor der findes procedurer som, hjælper dig i gang med de
praktiske opgaver, så der altid er styr på hvor og hvordan arbejdet gøres. Vi laver en del røntgen, tandrøntgen, tandarbejde, scanning og har det nyeste udstyr.

Et godt arbejdsmiljø med glæde og smil smitter af på hinanden og på vores kunder, og vi har en rigtig god kemi og tone overfor hinanden. Alle opfordres til og har mulighed for at komme med nye ideer til de daglige rutiner.  


Om stillingen:
Deltid ca. 30 timer. Du kan starte 1. maj -1 juni.
Arbejdstiden ligger man-tors kl. 8.00-17.00 og fre kl. 8.00-15.00, og der er mulighed for fast fridag. Der er ikke aften- eller weekendvagter. Vi er fleksible i det hele taget, så arbejdet kan forenes med privatlivet.


Om dig:
Vi søger en person som er ansvarsbevidst og selvstændig, med flair for en systematisk adgang til arbejdet, og som forstår at sætte vores klienter i fokus og give god smilende service.
Klinikken har fokus på katte området, så interesse og viden på området er et plus.
Om du er nyuddannet eller har års erfaring, betyder ikke alt for os, vi vægter din personlighed og kemi med os højere. Er du ikke uddannet VSP, men har erfaringen indenfor faget og/eller kunde kommunikation, så søg gerne.
Da vi er en lille klinik, er mødestabilitet et væsentligt og stort plus.


Vil du mere info om stillingen og os, kan du kontakte VSP Camilla på 60778399, VSP Kamilla på 22548213 eller Dyrlæge Michael på 23741213.

Du kan læse mere om os stribdyreklinik.dk.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning snarest på info@stribdyreklinik.dk